Man kan godt blive forvirret over brugen af de mange måleord i forbindelse med trends og fremtidsforskning. Forvent ikke større klarhed efter læsning af dette.

 

De fleste kender begreberne mikrotrends, megatrends og gigatrends. Begrebet mikro opfattes som noget, der ikke er ret stort og måske endda lettere betydningsløst. Sjovt nok er det netop de mange mikrotrends, der driver mange af de kreative idéer, vi skal leve af i fremtiden. Og der er generelt sket et skift mod mange flere mikrotrends, der både virker sammen og modsat af hinanden, hvilket gør dem meget svære at arbejde med. Megatrends kom for alvor på dagsordenen i forbindelse med fremtidsforskeren John Naisbitts bog ’Megatrends 2000’, som udkom i 80’erne. Gigatrends er sluppet ind i det almindelige og faglige sprog, efterhånden som mega ikke var ”stort” nok.

De mest almindelige anvendte præfikser er:

  • giga = 109 = milliard (dvs. ét tusind millioner)
  • mega = million
  • kilo = tusind
  • deci = en tiendedel
  • centi = en hundrededel
  • milli = en tusindedel

Faktisk så er sproget meget større end de trends, som vi går og definerer. Det mindste af det mindste i måleterminologien hedder faktisk yocta og det største hedder yotta. Der ind i mellem støder man på en lang række, for de fleste, ukendte begreber, men for blandt andet matematikere kendte ord. Vidste du eksempelvis, at tera, peta, exa, zetta er begreber, der betyder, at noget er større end giga?
Man kunne apropos diskussionen om jagten på rigdom og lykke mene, at netop disse to universer eller trends (hvis man overhovedet kan kalde dem det) er så store og almengyldige, at de burde hedde yottatrends.

Upræcis forskning
Man kan måske godt anklage den moderne trend- og fremtidsforskning for ikke at være præcis nok, eller have gjort deres hjemmearbejde godt nok. Selvom man har 20 forskellige betegnelser og måledimensioner, så findes der ingen regler for, hvorfor man benævner det ene for mega og det andet for mikro eller giga. I mangel på definitioner kaldes eksempelvis de demografiske trendudviklinger både for mega- og gigatrends – afhængig af hvem, der skriver om emnet.
Giga betyder gigant og kommer fra græsk. I moderne tid har begrebet fundet veje ind mange steder. Lige fra filmen Back to the future (gigawatts) til moderne it-teknologi (gigabite). Og altså også i trend- og fremtidsforskningen. Men hvor betegnelserne er målbare og faste i forbindelse med eksempelvis it-kapacitet, så flyder de i samfundsvidenskaberne.

Ingen klare definitioner
Metrix prefixes er altså gamle begreber, men i moderne tid brugt i flæng af folk, der ønsker at sætte ord og begreber på små, store og meget store bevægelser og udviklinger i et samfund.
Mærkelig nok har ingen fra den gamle fremtidsforskningsverden forsøgt sig med definitioner. I pej gruppen forsøgte vi i slutfirserne at definere seks-syv forskellige trendbevægelser med tidslængden af de trends, der blev præsenteret. Vi føler stadig, at definitionerne holder nogenlunde, men læserne bør vide, at der ikke findes nogle officielle eller videnskabelige definitioner på sammenhængen mellem de reelt 20 rammebegreber rent teknisk og de mange udviklinger og trends vi ser og faktisk kan beskrive i et moderne samfund.
Og gør det så noget? Måske! Alle definitioner har det jo med at blive skarpere, hvis man er enige om dem – og det er man ikke. Så det eneste læseren bør vide er, at man skal læse om trendbegreberne med lidt kritisk sans og selv prøve at sætte dem i perspektiv. Giga er stadig stort – men zetta og yotta er altså større.