Sidste uge lancerede Snapchat  sin reklametjeneste med en annonce for Universal Pictures nyeste skrækfilm, Ouija. Udviklerne af den populære app, hvor man sender billeder, der forsvinder efter at brugeren har set dem og som opsigtsvækkende afviste et købstilbud på tre milliarder dollar fra Facebook sidste år, siger, at de har over 100 millioner aktive brugere hver måned, som sender over 700 millioner beskeder og ser en milliard “stories” dagligt.

baggrund

For mere end et år siden introducerede Snapchat en ny funktion, “stories”, hvor brugere kan sende deres kontakter et billede eller en video, som vil være synlig for modtagerne i 24 timer fra det tidspunkt, hvor de blev sendt. Endvidere kan nye fotos og videoer tilføjes historierne inden for de 24 timer, så man kunne lave en fortsættende fortælling.  Det var hensigten, at den nye funktion skulle øge den almindelige brug, da brugerne nu kunne se indholdet flere gange, når det passer dem.

Med den gamle model kunne firmaer sende deres fans “stories”, i lighed med opslag på Facebook eller Twitter. Den store ændring er, at firmaer ikke mere må nøjes med organiske opslag, men kan betale for en bredere distribution til andre end deres fans, ligesom reklamer på Facebook og betalte tweets på Twitter.

Da Snapchat indtil videre mest er uhyre populær blandt teenagere, har man kæmpet med at skaffe annoncører og firmaer på grund af et noget blakket ry, vanskeligheder med at målrette reklamer og de nylige datasikkerhedsproblemer, og den simple kendsgerning, at de fleste markedsføringsfolk slet ikke bruger appen.

Reklamer i Snapchat vil blive vist i området med nylige opdateringer i brugerens indbakke, og er tilvalgte eller brugerinitierede, så det betyder ikke “noget særligt” for brugerne, som det hedder sig i selskabets officielle erklæring. Annoncerne er markeret “Sponsoreret”, så der er ikke mulighed for at vælge målgruppe, og der er heller ikke nogen offentliggjorte oplysninger om prismodeller (kontakt os, hvis du vil vide mere).

Betydninger

Snapchat vil højst sandsynligt aldrig komme til at matche Facebooks og Twitters målrettede reklamer eller Googles og Pinterests direkte respons. Det kan imidlertid blive et centrum for branded storytelling over for et engageret og målrettet publikum. Brugerinitierede reklamer er en stærk hensigtserklæring fra Snapchat og en advarsel til andre sociale netværk, som går stadig mere i dybden med nyhedsfeeds, der forstyrrer brugerens sociale oplevelse. Reklamerne vil ikke være målrettede til at begynde med, så de vil blive givet til masseforhandlede produkter, der er målrettet til en yngre aldersgruppe.

Vores holdning

Hvor andre platforme når bedre ud og er mere målrettede, er det Snapchats styrke, at brugerne er aktivt engagerede, og har deres fulde opmærksomhed under reklamen. Det, at man skal trykke og holde for at se reklamen, betyder, at hver eksponering får ægte opmærksomhed. Produktet retter op på problemerne med at slå for meget (eller for lidt) op på Instagram, Facebook og Twitter, og har samtidig et aktualitetselement, da det kun er muligt at se indholdet i begrænset tid. Hvis Snapchat bruges korrekt, kan det blive et magtfuldt og unikt redskab til innovativ branded storytelling.  Hold øje med potentielle, fremtidige forbedringer, der kan tiltrække flere annoncører, og som kan omfatte bedre målrettede reklamer og mulighed for deling på flere gratis medier.

 

 

foto: Maurizio Pesce