Baggrund
Nye tal fra Nielsen indikerer, at mobile enheder nu er det største adgangspunkt til internettet. Ifølge rapporten bruger voksne personer i USA nu 34 timer på det mobile internet i forhold til 27 timer på desktop enheder. Rapporten er på linje med nye tal fra Facebook og Twitter, som nu får hovedparten af deres brugere og trafikken via mobile enheder, men det er ikke desto mindre et betydeligt vendepunkt.

 

Detaljer/implikationer
Mens kommentatorer har proklameret ‘mobilernes år’ næsten siden århundredeskiftet, viser disse data, at hvis sådan et år har eksisteret, har det allerede været her. Nu er vi i den mobile tidsalder. Selvom det vil iværksætte en masse analyser, er nogle få hovedpunkter helt tydelige.

 

Mobile enheder er eller vil blive de vigtigste medieenheder

Mens amerikanerne stadig bruger ufattelige mængder tid på at se tv, er mobiltelefoner på markeder som Australien snart den største enkelte enhed i forhold til forbrug, i hvert fald blandt smartphone ejere (som udgør >70 % af befolkningen og er meget attraktive for de fleste annoncører).

 

Det mobile internet er meget forskelligt fra det desktop internet, vi er vant til

Hovedparten af internetopkoblinger på mobile enheder sker til applikationer, og hovedparten af dem til spil og derefter sociale applikationer, hvoraf mange er uden reklamer. Sandsynligheden for, at ”one size fits all”-egenskaber som portaler dukker op på det mobile internet, er lille, og det ændrer dramatisk den måde, folk på internettet kan nås på.

 

Personlige computere er kun ved at komme i gang

Der er faktisk ikke noget personligt ved en stor computer på et skrivebord eller endda en bærbar computer. Men mobile enheder, eller i hvert fald smartphones, er næsten allestedsnærværende i deres ejeres dagligdag og har meget mere individualiserede servicer. Tilstedeværelsen af en adressebog og et kamera betyder, at det er meget nemmere for servicen at få den mængde data, det tog Facebook år at opbygge.

 

Målretningen ændrer sig

Selvom det ikke er helt sandt, at cookies ikke virker på mobile enheder, er det helt sikkert, at de ikke ret tit virker på den måde, vi er vant til. Det er desuden en kendsgerning, at mobile enheder faktisk indeholder og udsender utallige andre målrettende signaler, selvom det ikke betyder, at vi altid bør bruge dem. ’App scraping’ er blot en af mange nye metoder, der trænger sig på, og som virksomhederne nøje bør overveje, før de bruges.

 

Klassificering og udmåling skal stadig løses

Argumenter for, at mediepenge bør gå til mobile enheder, fordi folk bruger så lang tid på dem, er fejlagtige og forenklede. Som industri er der intet behov for at bevise værdien af ‘traditionel’ visning og videoformater på mobile enheder, især på smartphones. Strategierne skal være meget mere sofistikerede og forstå forskellen mellem brug af smartphones og tablets. Svaret er måske ikke altid reklamer, men ofte mere brandede applikationer eller brug af mobilen som forbindende enhed i transmediakampagner. Men at gøre ingenting er heller ikke længere en mulighed, og de kunder, der kommer om bord nu og hjælper med at løse disse problemer, bliver dem, der vinder i det lange løb.

 

Resumé
Den hurtige spredning og udvikling af det mobile internet siden lanceringen af iPhone i 2007 har fået mange udgivere, annoncører og agenturer til at snappe efter vejret. Men de seneste data viser, at det nu så afgjort er på tide for kunderne at tage de udfordringer og muligheder op, som mobiliteten giver. Eftersom disse enheders egenskaber og formåen fortsætter med at øges, samtidig med at priserne falder (i hvert fald i Android-verdenen), kan denne ændring ikke ske hurtigt nok.