Der er gang i den hos Twitter i øjeblikket. Indenfor den sidste måned har vi fået flere forskellige tiltag præsenteret samtidig med nyheden om, at tallet for aktive brugere på Twitter er faldet 2 mio. i sidste kvartal af 2015. Tallet for aktive brugere er nu på 305 mio.

De nye tiltag hos Twitter består af forskellige elementer:

1. Introduktion af Conversational Ads

Twitter introducerede Conversational Ads i januar 2016. Som navnet antyder, er formålet at skabe mere interaktion omkring Twitter ads ved fx at indføre poll muligheder direkte i annoncen med tilpassede hashtags. Et eksempel fra Twitter’s blog kommer her.

iphone med twitter

Denne feature giver god mulighed for brands og annoncører ift. at identificere og engagere sine fans og teste fx smagsvarianter af for et FMCG brand (Fast Moving Consumer Good).

2. Direct Brand Messaging

En interessant ny feature, der dog endnu ikke er bekræftet af Twitter, er Direct Brand Messaging. Konceptet er, at brands og annoncører gennem Twitter får mulighed for at kontakte brugere, der har skrevet om deres produkt og bruge denne omtale som et promoveret tweet.

Det betyder, at et brand kan vælge at promovere tweets, så man som bruger får anbefalede tweets fra brugere i nærheden i stedet for brand ambassadører som fx kendte personligheder. Der ligger nogle spændende muligheder her ift. at skabe troværdighed om sit brand gennem ”almindelige” brugere.

Kilde: Digiday


3. Forslag om at ændre antallet af tegn fra 140 til 10.000

Twitters kendetegn har altid været det korte format på 140 tegn. Udfordringen ved at give mulighed for at anvende op til 10.000 tegn er brugeroplevelsen. Hvis et enkelt tweet pludselig fylder hele skærmen, ryger det format, som Twitter brugerne kender og er glade for. Derfor tester Twitter sandsynligvis forskellige muligheder af, som fx kun at vise en del af tweetet og herefter have en ”Læs mere” funktion eller lignende som vi allerede kender fra Facebook.

 4. Planer om at introducere en algoritme på timeline på Twitter

I dag kører Twitters timeline stort set i real-time. Dog blev der sidste år introduceret en feature, der har ændret real-time formatet lidt:
Afhængigt af hvor tit man tjekker Twitter, vil man i større eller mindre grad (mindre, hvis man tjekker Twitter ofte), blive præsenteret for ”While you were away”. Denne funktion viser tweets fra konti, som man følger og som der har været god interaktion omkring. Idéen er, at man som bruger ikke skal gå glip af de gode tweets, når man er væk fra Twitter.

Men nu har Twitter så planer om at introducere en decideret algoritme på timeline, som vi fx ser det på Facebook. Og det fik i dén grad Twitter communitiet til at reagere og modsætte sig disse ændringer markeret med #RIPTwitter.

 

Nu bliver det så interessant at se, hvordan og hvornår ændringen bliver rullet ud.
De nye tiltag er en naturlig udvikling i Twitters arbejde på at udvide sine tilbud til annoncører og virksomheder, og yde en mere varieret service over for sine brugere, der forhåbentlig både kan forøge tjenestens brugertal samt kundernes investeringer i mediet. Vil du høre mere er du velkommen til at kontakte Mindshare, Social Medie Bureau,

 

Forsidebillede