– 15 års tilbageblik i mediebranchen

Af: Ole E. Andersen, ekstern lektor, cand.scient.soc

Der var stærke brands for 15 år siden. Og der er stærke brands i dag. Men både på globalt og nationalt niveau er der sket markante ændringer på toplisterne. Lad mig se på den store internationale scene.

Apples sejrrige togt

Den anerkendte konsulentfirma Interbrand har siden 2000 lavet årlige sammenlignelige analyser om de bedste og mest værdifulde globale brands. Lige lidt halvkedelig metodik for forståelse af analyserne. Forudsætningen for at komme i betragtning er 1) at minimum 30% af brandets indtægter genereres uden for ens egen kontinent, 2) at det markedsføres på mindst 3 kontinenter og 3) at der foreligger rimeligt tilgængelige økonomiske oplysninger. Selve analysen er et mix af økonomiske nøgletal og mental styrke hos forbrugerne. Lad mig se på de største og mest spektakulære ændringer fra 2000 til 2013 (seneste år).

Coca Cola var i alle år – til og med 2012 – rimelig suveræn nummer 1 på listen. Men der er ingen tvivl om, at det gav travlhed på direktionsgangen i Atlanta, da 2013 tallene blev offentliggjort.  Coca Cola var ”kun” nummer tre. Slået af Apple (nr. 1) og Google (nr. 2). To firmaer fra den ny digitale teknologiverden havde slået en god, gammel FMCG virksomhed væk fra topplaceringen.

stærkeste globale brands tabel

Med til historien hører også, at Apple var nr. 36 på brand-hitlisten i 2000. Dengang var det produktkategorien kun Apple computere og de var mere eller mindre forbeholdt reklamebureauer, designere, grafiske designere etc. Jeg husker første gang stiftede bekendtskab med denne lille kreative brugervenlige maskine, nemlig da jeg startede på Reklameskolen i 1998. Jeg måtte lige have et lille introduktionskursus, og kunne langt fra være sikker på at almindelige menneskers computere kunne modtage, åbne og læse dokumenter fra min Mac.  Den tid er forbi. Nu er det både endnu mere designede og brugervenlige Mac´er, tablets og Iphones, der driver brandet og indtjeningen. Et brand der virkelig har festet de sidste 15 år. En sidste historie demonstrerer også til fulde online verdenens suveræne styrke og fremdrift. På 2013 toplisten er fire ud af fem såkaldte ”toprisere” online virksomheder: Størst vækst i værdi fra 2012-2013 havde Facebook (+ 43%), Google (+34%), Prada (+30%), Apple (+28%) og Amazon (+27%).

Nokias sørgelige deroute

Vi havde den næsten alle sammen. En Nokia mobiltelefon 3310 eller 3320. Og var glade for den. Og hold da op, så kom der én med farveskærm. Model 3200. Nu med kamera. Midtvejs i perioden 2000 – 2014 var de verdens største mobilproducent med en markedsandel på over 50%. Men ingeniørerne og andre i udviklingsafdelingen var ikke dygtige og/eller fremsynede nok. Smartphones (fra Apple!) overtog hurtigt og nærmest fuldstændigt markedet, og Nokia brandet blev slapt, slidt og sendt dramatisk ned at hitlisterne. I 2000 var Nokia det femtestørste globale brand! I 2013 er Nokia nr. 57 efter at værditab på hele minus 65% alene fra 2012 til 2013. Et flop af de helt store.

Det er godt vi i Skandinavien stadig har nogle svenskere, der kan præstere på det globale brandscene. I 2013 er H&M nr. 21 og IKEA nr. 26 på top 100 listen over globale brands.


 

Den første september fyldte Mindshare 15 år. Det fejrer vi med 15 dages fokus på markedsføring, både før og nu. Vi er det første mediebureau, der har integreret kommunikations- og reklamefunktionerne, så vi i dag kan kalde os et integreret Medie- og Kommunikationsbureau. Vi består af garvede kræfter, der har seniorkompetencerne og unge talenter, der kommer til at forme branchen fremover. Vores kunder er blandt de største i landet, og samtidig er de også de allermest tilfredse.