I næste uge løber årets Rambuk af stablen, og Mindshare er nomineret til hele 4 priser. Vi løfter her sløret for én af vores kampagner, der er nomineret til Den taktiske pris: NIKE Free Run ID.
Opgaven for NIKE var at skabe opmærksomhed omkring NIKE Free Run ID skoene og de unikke designmuligheder, NIKE ID-applikationen giver for derved at engagere brugerne i at designe deres egne løbesko og øge salget. Idéen var enkel: Design dine egne NIKE Free Run ID sko direkte på Facebook, del med dine venner, få dem til at stemme på dit design og få muligheden for at vinde skoene.
Derefter var opgaven at aktivere de rigtige mennesker, hvortil vi lavede en influencer-strategi, der sørgede for at de rette ambassadører, modebloggere og influencere deltog og skabe involvering i deres netværk.
Influencer-strategien blev støttet af interaktive displaybannere, hvor man også kunne lege med designet af NIKE Free Run ID sko samt en spektakulær guerilla event som afslutning på kampagnen: det vindende design blev malet live i myldretiden på et 10×13 m højt stillads på Amager Torv. Kampagnen skabte derfor ikke kun øget buzz, men også en stærk forbindelse mellem online og offline.
Gennem involvering af målgruppen formåede kampagnen at øge salget af NIKE Free Run ID sko med 96 % i forhold til samme periode sidste år, og NIKE måtte melde udsolgt i deres webshop i flere uger under kampagnen.
Se videoen fra kampagnens afslutning, hvor vinderskoene designet af blogger Christel Winther males på det store billboard på Amager Torv:
Nike iD real-time customized billboard – The Celebration on Vimeo.







Pingback: Anders And & Co. – En af Mindshares 4 nomineringer til Rambuk 2011 | | Mediebureauet Mindshare BlogMediebureauet Mindshare Blog
Pingback: Pral — Thilde Vesterby